Bølgerne gik højt på Skjern-bænken i torsdagens hjemmekamp.
For allersidste gang nogensinde skal Skjern-mandskabet søndag aften stå ansigt til ansigt med Kasper Hvidt og Lars Jørgensen.
Af Nicklas Thygesen
Skjern Håndbold tog torsdag aften et stort skridt i retningen af semifinalepladsen.
I morgen aften kan vestjyderne tage yderligere et step i den rigtige retning, når de grønblusede skal på besøg i Brøndby Hallen til et sidste møde med Kasper Hvidt og Lars Jørgensen.
- Vi går ind i den sidste slutspilsuge, hvor vi skal hente point på udebane, hvis semifinaledrømmen skal realiseres - og det kan vi jo passende starte med i morgen aften, siger Ole Nørgaard og forsætter:
- Vi ved, at vi står overfor vanskelige opgaver i den kommende uge, men vi er absolut fortrøstningsfulde. Dels i kraft af vores seneste præstationer og dels som følge af, at vi traditionelt set er bedst mod de bedste hold, siger cheftræneren.
Kamptidspunkt:
KIF Kolding København - Skjern Håndbold spilles i morgen kl.19.30 i Brøndby Hallen.
TV:
Kampen sendes direkte på TV2 Sport.
Opdateringer:
Live-updates på Skjern Håndbolds Twitter
- Halvleg/fuldtid på Skjern Håndbolds Facebook
- Liveupdates på www.tophåndbold.dk
- Skjern Håndbolds App