Lasse Mikkelsen med Thomas Andersen, Lars Markussen og Carsten Spang fra Ringkøbing/Skjern Kommune.
Skjern bankede igen BSV og Team Holstebro på golfbanen til det årlige Håndbold Golf Event.
Af Kenneth Thygesen
For andet år i træk beviste Skjern Håndbolds spillere og sponsorere, at de er bedre til golf end BSV og Team Tvis Holstebros ditto.
Til mandagens Håndbold Golf Event, der blev afholdt for tredje år i træk mellem de tre klubber, tog Skjern ikke blot førstepladsen, men hele fire af de første seks vindende pladser.
Skjern Håndbold stillede til start med sponsorhold fra henholdsvis Nykredit, JKS, Ringkøbing/Skjern Kommune, Strandbygaard Grafisk og Total Kredit.
På spillersiden var der deltagelse fra Morten Balling, Søren Pedersen, Bjarke Christensen, Kasper Søndergaard, Lasse Mikkelsen, Daniel Svensson.
Top 6-vindere:
1. Nykredit fra Skjern med Anders Dahl-Nielsen
2. Strandbygaard fra Skjern med Kasper Søndergaard
3. BSV-golfspillere
4. Totalkredit fra Skjern med Søren Pedersen, Morten Balling og Bjarke Christensen og Henning Kjærgaard
5. BSV-golfspillere
6. JKS fra Skjern med Daniel Svensson