Emil Nielsen er den yngste spiller i Nikolaj Jacobsens bruttotrup.
For første gang i karrieren er Emil Nielsen udtaget til A-landsholdet.
Af Nicklas Thygesen
Det var en overraskende, men utrolig dejlig besked som tikkede ind tirsdag formiddag efter endt træningspas hos Emil Nielsen.
I en alder af bare 20 år blev Skjern-keeperen for ganske få øjeblikke siden blevet udtaget til A-landsholdets bruttotrup frem mod EM i januar.
- Det er et kæmpe skulderklap at blive udtaget. Det er rart at blive belønnet for det arbejde, som man laver til hverdag i Skjern - og det viser bare, at det går den rigtige vej for mig i øjeblikket, siger Skjern-keeperen.
Emil Nielsen skal kæmpe om pladsen i målet med Niklas Landin fra THW Kiel, Jannick Green fra SG Magdeburg og Kevin Møller fra SG Flensborg Handewitt.