STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Olsson på rundens hold

Seks mål bankede Skjerns venstreback ind i onsdags.  

Med onsdagens præstation mod GOG spillede svenske Markus Olsson sig til en plads på rundens hold i 888ligaen. 

Af Nicklas Thygesen

For en sjælden gangs skyld er Bjarte Myrhol ikke at finde på rundens hold i 888ligaen.

Nordmanden var med fire tilkæmpede straffekast og fem scoringer oppe på samme antal, som Aalborg Håndbolds Simon Hald, men nordjyden brugte et forsøg færre på sine scoringer.

Til gengæld har Myrhols holdkammerat, Markus Olsson, spillet sig ind på holdet i den femte slutspilsrunde.

Den svenske landsholdsspiller stemplede ind med tre scoringer i træk i anden halvleg, og havde dermed stor andel i semifinalepladsen, der kom i hus onsdag aften.

Olsson scorede i alt seks gange og tilkæmpede sig frem til ét straffekast, hvilket har sendt svenskeren på holdet.

Sådan ser rundens hold ud:

Målvogter: Espen Christensen
Venstrefløj: Magnus Bramming
Venstreback: Markus Olsson
Playmaker: Sander Sagosen
Højreback: Nicolas Lundbye Kristiansen
Højrefløj: Lasse Pedersen
Stregspiller: Simon Hald Jensen

NYHEDER