STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Operationen veloverstået for Skjern-playmaker

Knæoperationen gik planmæssigt for unge Cornelius Kragh.

Cornelius Kragh var i torsdags igennem en mindre knæoperation. Nu venter flere ugers genoptræning.

Af Nicklas Thygesen

Et skridt frem og to tilbage.

Den 21-årige Skjern-bagspiller, Cornelius Kragh, måtte torsdag tage konsekvensen for de længerevarende smerter i knæet.

Tilbage i oktober måned pådrog playmakeren sig et vrid i knæet til træning.

En operation viste sig at være eneste mulighed for det unge stortalent, hvorfor der nu venter et par ugers genoptræning.

- Cornelius er blevet opereret for en mindre meniskskade. Alt er gået fint og efter planen, så nu venter nogle dage med benet helt i ro. Herefter vil der være et par ugers genoptræningen inden Cornelius igen kan træne fuldt med, siger fysioterapeut, John Bruun.

Bagspilleren er derfor definitivt ikke med i de kommende kampe mod HC Midtjylland og Mors-Thy Håndbold. 

NYHEDER