STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Østergaard rundede milepæl

Jacob Østergaard blev før kampen hyldet af publikum og fik gave og blomster af sin personlige sponsor, Grene.

Skjerns benhårde stregspiller blev onsdag aften hyldet for sin førsteholdskamp nummer 200.

Af Kenneth Thygesen

Det blev desværre ikke til en jubilæumssejr til Jacob Østergaard onsdag aften. Trods hård fight, masser intensitet og en god defensiv indsats fik Skjern kun ét point med fra slutspilskampen mod Team Tvis Holstebro.

”Koncentrationen glippede, og vi var ganske enkelte for uskarpe i de afgørende situationer. Overordnet set synes ellers vi spillede en fin kamp, hvis man ser bort fra de mange tabte bolde. Vi stod godt i forsvaret, og Tim Winkler havde rigtig godt fat i målet. Derfor ærgrer det mig også ekstra meget, at vi ikke vandt,” sagde Jacob Østergaard.

Stregspilleren blev kort før kampen hyldet af et stående publikum for sin kamp nummer 200 i den grønne trøje.

”200 førsteholdskampe er stort, og jeg er rigtig stolt over at have været med så længe. Forhåbentlig når jeg yderligere 200 kampe,” lød det med et smil fra stregspilleren.

Der var haveudstyr fra Jacobs personlige sponsor, Grene. Her får Jacob også blomster af direktør Sean Ammentorp 
NYHEDER