Kasper Søndergaard og kompagni skal torsdag aften forsøge at spille sig videre i pokalturneringen. Foto: Steffen Bloch
Inden den anden DM-finale står for skud, så skal de grønblusede torsdag aften en smut til Haderslev.
Af Nicklas Thygesen
Midt i ræset om de eftertragtede guldmedaljer rejser Skjern-mandskabet torsdag aften mod Sønderjylland.
Torsdag aften spiller vestjyderne sjette runde af Santander Cup, hvor 3. divisionsholdet fra Team Haderslev KFUM venter.
Opgøret spilles kl.19.30 i Haderslev Idrætscenter.
Team Haderslev KFUM var ligeledes modstanderen i pokalturneringen tilbage i 2015, hvor Lasse Mikkelsen blev topscorer med fem scoringer, da de grønne vandt med 31-12.
Billetpriser til opgøret:
50 kr. for voksne
20 kr. for børn under 14 år