Henrik Møllgaard scorede en enkelt gang i sejren på syv mål.
Giv os Hamburg, Berlin eller Melsungen, lyder det fra Henrik Møllgaard og Thomas Klitgaard.
Af Kenneth Thygesen
Ungarske Oroshazi gav alt, hvad de havde, men et professionelt Skjern-mandskab viste, at der er klasseforskel på midten i Ungarn og toppen i Danmark.
Skjern slog Oroshazi 32-25, og den sejr kunne have været endnu større, mente Henrik Møllgaard.
- Vi kunne godt mærke, at de havde noget at bevise efter den første kamp, hvor vi smadrede dem. De var mere opsatte og lod sig ikke bare slå ud. Det er en fin modstander, men via vores fysik og koncentration ræste vi dem i perioder helt over, sagde Henrik Møllgaard.
- Jeg er glad for, at vi fik en god kamp ud af det, så det ikke bare er en spildt weekend. De unge spillere fik en masse lærerige minutter, og det skal man ikke underkende. Det er en del af læreprocessen for at blive topspiller, sagde Henrik Møllgaard.
Nu håber Henrik Møllgaard på at trække en tysk tophold, når det på torsdag er lodtrækning i Wien.
- Vi vil måle os med de bedste, og derfor kunne det være fedt at få enten Hamburg eller Berlin, sagde Henrik Møllgaard.
Tilbage til Melsungen
Møllgards holdkammerat Thomas Klitgaard ser også gerne et af ovennævnte hold, men favoritten er en lidt anden.
- Melsungen kunne være fantastisk. Det er en stærk Bundesliga-klub med en god håndboldkultur og en masse gode mennesker. Jeg ville elske at få lov til at komme tilbage, sagde Thomas Klitgaard, der i årrække var en Melsungens største stjerner inden sit skifte til Skjern.
Der er lodtrækning på torsdag i Wien.