STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

"Det er nu vi skal vise vores værd"

 Bergholt og resten af ligatruppen rejste ved middagstid afsted mod Rumænien.

Fra på søndag frem mod nytår spiller Skjern Håndbold i gennemsnit kamp hver fjerde dag. Det er nu vi skal vise vores værd, lyder det fra 18-årige Emil Bergholt.

Af Nicklas Thygesen

Ved middagstid drog ligatruppen afsted med destination mod Rumænien, hvor Skjerns syvende opgør i Gruppe D på søndag skal afvikles. 

I denne sæson har samtlige spillere i truppen været flittigt benyttet, og ifølge 18-årige Emil Bergholt, handler det blot om at gribe chancen når den byder sig.

- Vi har en trup, som besidder en masse kvalitet, men som er lidt smallere end sidste år. Derfor handler det for alt i verden om at gribe chancen og præsterer når spilleminutterne byder sig, siger Emil Bergholt inden afrejsen til Rumænien.

Emil Bergholt er sammen med Jacob Lyhne og Mathias Gliese de yngste spillere i truppen. Trods den unge alder trådte de tre talenter i karakter med flotte præstationer i tirsdagens udekamp mod Skive. 

- En ting er muligheden for spilletid. En anden ting er at præsterer når lejligheden byder sig. Det er nu vi skal vise vores værd, siger Emil Bergholt. 

Du har mulighed for at følge Skjerns syvende opgør i Champions League på søndag, hvor DR 1 viser kampen direkte fra kl.15.00.

NYHEDER