STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Rasmussen har én ting på ønskesedlen

René Rasmussen scorede fem gange i sin jubilæumskamp, da vestjyderne sidst mødte Randers HH.

Skjern-lejren drager i morgen til Randers, hvor årets sidste kamp finder sted.

Af Nicklas Thygesen

Dagens taktiske oplæg fra Ole Nørgaard til Skjern-spillerne er gennemgået, de sidste finesser i angrebsspillet er finjusteret og fokusset er skarpt rettet mod Østjylland.

Den sidste kamp i kalenderåret 2016 afvikles i morgen, når Kasper Søndergaard & co. kl.18.30 står ansigt til ansigt med oprykkerne fra Randers HH.

Få minutter efter mandagens storsejr over Ribe-Esbjerg bragte OL-guldvinderen følgende udsagn omkring fredagens opgør:

- Jeg kan simpelthen ikke holde juleferie, hvis vi misser mod Randers. Vi skal gå på julepause med god samvittighed, og det kræver to point.

Et klart signal fra Skjern-profilen, der får opbakning af sidemanden, René Rasmussen.

- To point vil helt klart være den bedste julegave, men det kræver at vi tager arbejdshandskerne på. Vi vinder ikke med 18 overskydende mål igen, som tilfældet var sidst – det er helt sikkert. De var noget rystet og rundt på gulvet på grund af vores syv mod seks-spil, som de ikke var helt forberedte på. Vi forventer, at der kommer et andet tryk i morgen, siger René Rasmussen.

Kamptidspunkt
Randers HH - Skjern Håndbold spilles i morgen kl.18.30 i Arena Randers.

Opdateringer:
- Live-updates på Skjern Håndbolds Twitter
- Halvleg/fuldtid på Skjern Håndbolds Facebook
- Liveupdates på www.tophåndbold.dk
- Skjern Håndbolds App

NYHEDER