STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Rutine og tålmodighed gav pote

René Rasmussen brændte meget i første halvleg, men fik rettet op på tingene efter pausen.

René Rasmussen var ikke i tvivl om, at Skjerns rutine og store tålmodighed var blandt årsagerne til sejren.

Af Kenneth Thygesen

Morten Børup Hallen var meget intens og tætpakket i eftermiddagens kamp, og på banen kvitterede hjemmeholdet fra Skanderborg med masser af gejst og et stormende spil fremad banen.

Ifølge René Rasmussen var det dog et spørgsmål om tid, før noget af gassen ville gå af Skanderborg-ballonen.

”Skanderborg er et godt hold, der især på hjemmebane klør meget på. Ingen tvivl om det. Men vi vidste, at de på et tidspunkt ville løbe tør for kræfter, og så skulle vi slå til,” sagde René Rasmussen, der sammen med holdkammeraterne i en periode hentede seks mål på ti minutter.

”I starten skød vi deres målmand forkert, og det var derfor, at vi var bagud så stort. Selv om vi brændte meget, hvilket jeg også selv gjorde, blev vi ved med at spille efter konceptet med rutine og tålmodighed, og så kom målene,” forklarede René Rasmussen og sluttede:

”Det var tredje sejr i træk, så jeg er selvfølgelig glad. Det er ikke nemt at vinde i Skanderborg,” sagde René Rasmussen til skjernhaandbold.dk.

”Skanderborg er et godt hold, der især på hjemmebane klør meget på. Ingen tvivl om det. Men vi vidste, at de på et tidspunkt ville løbe tør for kræfter, og så skulle vi slå til."

René Rasmussen

NYHEDER