Skjern Bank Arena skal får i den kommende sæson besøg af oprykkerne fra Ribe-Esbjerg og TMS Ringsted.
Holdene til næste sæson i Herre Håndbold Ligaen er fundet efter op- og nedrykningsspillet. To hold er rykket op.
Af Kenneth Thygesen
Den sidste kamp i op- og nedrykningsspillet blev spillet i denne weekend, og dermed er holdene til den kommende sæson i Herre Håndbold Ligaen fundet.
Lemvig-Thyborøn Håndbold rykker direkte ned og bliver erstattet af Ribe-Esbjerg HH, der blev suveræn vinder af 1. division. I kvalifikationsspillet blev ligaklubben Skive fH den store taber og rykker ud af ligaen, mens der er ligacomeback til TMS Ringsted, der senest var i landets bedste række i 2009/2010.
Derfor ser Herre Håndbold Ligaen 2012/2013 således ud:
AG København
Aalborg Håndbold
Bjerringbro-Silkeborg
KIF Kolding
Mors/Thy Håndbold
Nordsjælland Håndbold
Ribe-Esbjerg HH (oprykkere)
Skanderborg Håndbold
Skjern Håndbold
SønderjyskE
Team Tvis Holstebro
TMS Ringsted (oprykkere)
Viborg HK
Århus Håndbold