STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Sjette kamp på 20 dage: SønderjyskE venter i Skjern

Emil Nielsen forventes tilbage på holdkortet efter sygdom holdt Skjern-keeperen ude af søndagens opgør mod HBC Nantes. Foto: Steffen Bloch.

De grønblusede kan onsdag aften rykke et skridt nærmere toppen, hvis vestjyderne formår at sende SønderjyskE hjem med et nederlag.

Af Nicklas Thygesen

Et tætpakket kampprogram efter VM-pausen med kamp cirka hver tredje dag fortsætter onsdag aften i Skjern Bank Arena.

SønderjyskE, som i øjeblikket indtager ottendepladsen i Herreligaen, gæster i aften det vestjyske til den 22. runde af Herreligaen.

Et opgør, hvor der forventes op mod 3000 tilskuere på lægterne. Har du købt din billet? Hvis ikke, så har du muligheden HER.

Hjemmeholdet kommer til onsdagens kamp med fire ligasejre i bagagen - om det bliver til fem på stribe kan du overvære kl.18.30 i Skjern Bank Arena. 

Kamptidspunkt:
Skjern Håndbold - SønderjyskE spilles i aften kl.18.30 i Skjern Bank Arena.

Opdateringer:
Halvleg/fuldtid på Facebook og Instagram
Liveopdatering på Twitter

NYHEDER