STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Skadesplaget Skjern-mandskab blev besejret

Et decimeret Skjern-hold tabte fredag eftermiddag til Aalborg Håndbold.

Uden flere store profiler tabte Skjern Håndbold sæsonens første træningskamp mod Aalborg Håndbold med cifrene 33-28.

Af Nicklas Thygesen

Kasper Søndergaard, René Rasmussen, Daniel Svensson, Magnus Dahl, Morten Balling og Jesper Dahl.

De ovenstående seks Skjern-spillere sad over i fredagens træningskamp grundet OL-deltagelse og skader, hvorfor aldersgennemsnittet hos vestjyderne lå markant lavere end dagens gæster fra Aalborg.

De tre EM-debutanter – Morten Kirkeby, Emil Bergholt og Loke Brasen – var tilbage i den grønne trøje, mens der var uofficiel debut til Cornelius Kragh, Tandri Mar Konradsson og Lasse Hamann-Boeriths.

Gæsterne fra Aalborg var fra starten et skridt foran hjemmeholdet, der kampen igennem kæmpede ihærdigt for at følge med.

En pauseføring på 18-15 til Aron Kristjanssons udvalgte blev yderligere udbygget med to mål i anden halvleg til slutresultatet 33-28.

Selvom det var et decimeret Skjern-hold, så imponerede Bjarte Myrhol på stregen, mens Cornelius Kragh og Tandri Mar Konradsson i glimt fik vist deres store potentiale. 11 mål i alt blev sat ind af de to debutanter.

På tirsdag spiller vestjyderne den anden træningskamp i Ribe, hvor modstanderen er Ribe-Esbjerg.

NYHEDER