Skjern kan igen løbe ind i Füchse Berlin til Final4 i maj.
I samarbejde med Holstebro Rejsecenter arrangerer Skjern Håndbold tur til Final4.
Af Lone Jørgensen
Efter den imponerende sejr over to kampe mod det tyske Bundesligahold MT Melsungen er Skjern nu sikret en plads i EHF Final4, der spilles i Berlin d. 16. og 17. maj 2015.
Skjern Håndbold arrangerer sammen med Holstebro Rejsecenter tur til finalestævnet i Berlin, hvor vestjyderne deltager sammen med HSV Hamburg, Gorenje Velenje og Füchse Berlin.
Der kommer yderligere info om turen i løbet af den kommende uge, så følg med her på siden.
Det er fjerde gang i klubbens historie, at Skjern spiller sig til en semifinale i en europæisk turnering.