Højrefløjen står inden lørdagens kamp noteret for 65 rene mål i Primo Tours Ligaen. Foto: Steffen Bloch
René Rasmussen forventer en tæt lørdagskamp, men hæfter sig ved et Skjern-hold, der er på vej i den rigtige retning spillemæssigt.
Af Nicklas Thygesen
Statistisk set har de grønblusede overtaget, når man ser tilbage på de indbyrdes opgør mod Bjerringbro-Silkeborg gennem de seneste fem-ti kampe.
Ikke desto mindre var det lørdagens gæster - der er placeret side om side med Skjern i tabellen - som fik pokaldrømmen til at briste før nytår.
En mislykket Final4-kvalifikation, der skal revanceres lørdag.
- Vi var alle bitre og ærgerlige over, at vi ikke fik et eller to point med fra Gudme. Der leverede vi en flot præstation på en svær udebane, som i rigtig mange tilfælde ville have medført point. Men det mislykkedes for os.
- Alligevel er jeg fortrøstningsfuld over vores spillemæssige formkurve, som virker til at være opadgående - både til træning og kamp. Det skal vi formå at køre videre på i morgen mod BSH. Et opgør, som altid er præget af enorm intensitet, mange dueller og hård fight - og det bliver nøgleordene i morgen, siger højrefløjen.
Der er kampstart kl.16.10 i Skjern Bank Arena.