STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Skjern gjorde rent bord i Sverige

Lasse Mikkelsen blev Skjern-topscorer med ni scoringer.

Opgøret mod Lars Møller Madsens svenske mandskab fra HIF Karlskrona endte med en sejr på 33-29 til Skjern.

Af Nicklas Thygesen

Fredag aften blev til endnu en fuldtræffer for Skjern Håndbold.

For sjette gang i streg løb vestjyderne med sejren - denne gang mod svenske HIF Karlskrona.

Den tidligere Skjern-spiller, Lars Møller Madsen, stod for første gang i mange år over for sin tidligere klub. Venstrebacken scorede én enkelt gang inden en fodskade tvang ham til at forlade banen.

Anført af en velspillende Lasse Mikkelsen buldrede Skjern-toget afsted fra kampens begyndelse, og bragte sig hurtigt i førerpositionen - og her forblev vestjyderne i resten af opgøret.

Skjern-mandskabets pauseføring på fire mål blev vedligeholdt i anden halvleg, der trods en spændende afslutning endte med en vestjysk sejr på 33-29.

Målscorer for Skjern Håndbold:
Lasse Mikkelsen 9, Cornelius Kragh 4, Bjarke Christensen 4, René Rasmussen 4, Morten Balling 3, Thomas Klitgaard 3, Markus Olsson 2, Bjarte Myrhol 2, Tandri Mar Konradsson 1 og Jesper Dahl 1.

Redninger for Skjern Håndbold:
Søren Pedersen: 5
Magnus Dahl: 3
Loke Brasen: 3

NYHEDER