STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Skjern indkasserede første nederlag

Thomas Klitgaard og Skjern blev sendt til tælling af Sønderjyske.

Skjern var helt nede i den sønderjyske sæk, men kom flot tilbage. Det var dog ikke nok, og derfor tabte Skjern 26-23 til Sønderjyske.

Af Kenneth Thygesen

Efter to sejre i de første to kampe gik det onsdag aften galt for Skjern Håndbold.

I en tætpakket, varm og larmende arena i Sønderborg vandt Sønderjyske 26-23 over Skjern, som dermed indkasserede sæsonens første nederlag.

Henrik Møllgaard blev Skjerns topscorer med fem mål.

Tæt på comebacksejr
I 55 minutter var det Sønderjyske, der havde snuden i sporet mod en overraskende sejr over Skjern. I sidste ende lykkedes det også slutspilsbejlerne at hente to point, og det vil Skjern ærgre sig over i løbet af weekenden.

For Skjern havde fredag aften alle tiders mulighed for at sikre en flot comebacksejr.

Sønderjyske var foran 21-16 med et kvarter tilbage, og størstedelen af det medlevende SKANSEN-publikum havde næsten taget forskud på sejrsfesten.

Fortjent sejr til Sønderjyske
Men store redninger af indskiftede Kristoffer Laursen og fem Skjern-mål i rap vendte op og ned på kampen. To flotte scoringer Nikolaj Markussen sendte Skjern på 21-21 og kort efter 22-22, men så gik gassen ud af den grønne ballon.

Dumme fejl blev afgørende i de døende minutter, og så løb Sønderjyske af med en - set over hele kampen - fortjent sejr på 26-23.

Dermed har Skjern to point efter de første to point.

NYHEDER