Skjern-kaptjanen scorede tre gange, da han søndag aften var tilbage på håndboldbanen. Foto: Steffen Bloch
Bjarte Myrhol var søndag aften for første gang i aktion siden tilbagefaldet i december.
Af Nicklas Thygesen
Han har prøvet det meste.
Men selvom man er anfører for Skjern Håndbold og for det norske landshold, så er 38-årige Bjarte Myrhol ikke bleg for at tage en tørn i 2. division.
Søndag aften var Skjern-stjernen på banen for første gang siden sit tilbagefald i december efterfulgt af en operation.
Nordmanden scorede tre gange i sejren på 24-22 over Give HK for 2. divisonsholdet, der tog et vigtigt skridt væk fra bunden.