STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Skjern-keeper: Det var uvirkeligt

Emil Nielsen hev 14 redninger op af ærmet mod Momir Ilic & kompagni. Foto: Steffen Bloch 

- At vi vinder med syv er ikke til at forstå, siger Emil Nielsen. 

Af Nicklas Thygesen

21-årige Emil Nielsen var rundt på gulvet af ren begejstring og eufori efter kampen. 

- Det er uden sammenligning, den største kamp jeg har spillet. Det var helt uvirkeligt. Én ting er, at vi vinder kampen, men en anden ting er måden, som vi gør det på. At vi vinder med syv er ikke til at forstå, siger Emil Nielsen, der var helt højt ovenpå tilskuernes opbakning.

- Jeg har aldrig oplevet noget lignende. Der var en fuldstændig magisk stemning over arenaen i dag. Publikum havde en stor andel i sejren, siger Skjern-keeperen. 

Stortalentet var dog hurtig til at bekende, at returopgøret i Ungarn bliver af en helt anden størrelse.

- Tingene kan gå rigtig stærkt i håndbold. Selvom vi er utrolig stolte og sindssyg glade for resultatet, så er vi også bevidste om, at ingenting er afgjort. Vi er ikke i nærheden af at have sikret os noget som helst endnu, afrunder Emil Nielsen.

NYHEDER