En sejr er et krav i morgen, fortæller Emil Nielsen.
20-årige Emil Nielsen kan få sin officielle debut i Skjern-målet, når vestjyderne i morgen møder Team Sydhavsøerne i pokalturneringen. Et opgør, der simpelthen bare skal vindes, fortæller målmanden.
Af Nicklas Thygesen
Om cirka et døgn går det endelig løs. For alvor.
Efter en måneds slid med tunge vægte, løbetests og taktiske justeringer fløjtes sæsonen officielt i gang, når Team Sydhavsøerne venter på udebane i 1/8-finalen i pokalturneringen.
I søndags stod Emil Nielsen forrygende med 15 redninger i anden halvleg, da Skjern-mandskabet vandt KFUM-stævnet over Ribe-Esbjerg.
Et bedre afsæt til sæsonens første rigtige test skal man lede længe efter, og den nye mand i målet er heller ikke bleg for at udråbe morgendagens gæster til storfavoritter.
- Vi skal vinde i morgen - med en stor understregelse under "skal". Med al respekt for Team Sydhavsøerne, så skal vi fra start overtage teten og vise, at vi er et langt bedre mandskab.
- Vi har spillet super god håndbold i de første fem træningskampe, så det forventer jeg, at vi tager med til Maribo i morgen og går videre til næste runde, siger Emil Nielsen.
Kamptidspunkt:
Team Sydhavsøerne - Skjern Håndbold spilles kl.20.00 i Maribo Hallerne.
Opdateringer:
Live-updates på Skjern Håndbolds Twitter
- Halvleg/fuldtid på Skjern Håndbolds Facebook
- Liveupdates på www.tophåndbold.dk