STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Skjern-keeper: Uacceptabel måde at slutte af på

Der var ikke meget at juble over fredag aften for Søren Pedersen & co. 

Søren Pedersen var dybt skuffet over Skjern-indsatsen fredag aften.

Af Nicklas Thygesen

Julefreden sænkede sig ikke over Skjern-mandskabet fredag aften.

Vestjyderne løb ind et overraskende, men ikke desto mindre fortjent nederlag i årets sidste kamp.

Oprykkerne fra Randers viste det gåpåmod og fighterinstinkt, som manglede i det første indbyrdes opgør og var aldrig bagud på noget tidspunkt i kampen - til stor skuffelse for Søren Pedersen. 

- Vi leverede en pinlig indsats, som vi ikke kan være bekendt. Vi ramte helt ved siden af på alle parametre, og satte os selv under et unødvendigt stort pres. Det var uacceptabelt, og vi må erkende at vi intet vinder på halv kraft. Det er sørgeligt at gå på julepause sådan her, men måske er pausen tiltrængt for vores vedkommende, siger Søren Pedersen.

Med nederlaget overvintrer vestjyderne på en fjerdeplads i 888ligaen.

Næste gang Skjern-mandskabet skal i aktion igen er til februar mod Aalborg Håndbold i Final4. 

NYHEDER