Lyt med på Radio Max i aften, når Skjern gæster Lemvig. Foto: Steffen Bloch
Respekten for aftenens modstander er stor, fortæller Emil Nielsen.
Af Nicklas Thygesen
Om lidt over ti timer løber Skjern-spillerne på banen i Lemvig.
Et opgør, som Skjern-keeper Emil Nielsen, er spændt på.
- Vi har haft en håndfuld spillere, som har været væk hele januar-måned. Med tanke på, at vi kun har spillet én træningskamp, så bliver det spændende at se, hvor vi står som hold efter pausen, siger Emil Nielsen.
Skjern-keeperen virkede i sprudlende form, da vestjyderne besejrede Bjerringbro-Silkeborg i en træningskamp i forrige uge med 24 redninger.
Redninger, som vestjyderne får brug for fredag aften.
- Vi jagter topplaceringerne, og derfor kræver det, at vi kommer godt fra start. Vi har stor respekt for Lemvig-Thyborøn og deres hjemmebane, men hvis vi skal gøre os gældende i toppen, så kræver det to point, siger Emil Nielsen.
Kamptidspunkt
Lemvig-Thyborøn - Skjern Håndbold spilles kl.19.30 i Arena Vestjylland Forsikring.
Radio:
Lyt med på Radio Max. Kampen vises ikke i tv.
Opdateringer:
Halvleg/fuldtid på Facebook og Instagram
Liveopdatering på Twitter