STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Skjern leverede miraklet: Veszprem besejret i vild kulisse

Jesper Konradsson kæmpede bravt mod de fysisk tunge gæster. Foto: Steffen Bloch 

Klubhistoriens største triumf er en realitet. De ungarske mestre fra Veszprem blev besejret med 32-25 i en forrygende kulisse.

Af Nicklas Thygesen

Skjern Håndbold leverede klubbens største sportslige præstation nogensinde søndag aften. 

32-25 over de ungarske mestre fra Telekom Veszprem i en fantastisk kulisse. 

En surrealistisk aften i Skjern Bank Arena, fortæller Jesper Konradsson kort efter slutfløjtet.

- Det er den største sejr i min karriere. Det var fuldstændig surrealistisk. Vi dominerede hele kampen mod et af verdens bedste hold. Jeg er vanvittig stolt, fortæller Jesper Konradsson.

En holdpræstation udover det sædvanlige
Skjern-mandskabet var i teten fra start til slut - flot bakket op af de 3177 tilskuere i Skjern Bank Arena.

Det var svært at udpege specifikke profiler på Skjern-holdet, som skilte sig markant ud - for over hele linjen blev der præsteret på allerøverste hylde.

Lige fra Bjarke Christensens mange lækkerier på venstrefløjen, adskillige hug fra Markus Olssons brandvarme højrearm til en hårdtkæmpede anfører i form af Bjarte Myrhol.

Skjern Håndbold vandt sensationelt over Telekom Veszprem med 32-25. På lørdag venter returkampen i Ungarn. 

NYHEDER