STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Skjern lukkede grundspillet med sejr

Jeppe Anneberg fik sin ligadebut for de grønne onsdag aften, og scorede et enkelt mål. 

Vestjyderne rundede grundspillet af med en overbevisende sejr mod hårdtramte HC Midtjylland. 

Af Nicklas Thygesen

Et professionelt stykke arbejde udmøntede sig i to sikre point over HC Midtjylland onsdag aften, hvor A-kæden fik fri efter tyve minutters spil. 

Om sejren over Jacob Østergaard og kompagni får resultatmæssig betydning er endnu ikke sikkert, da kampen mellem Aalborg og GOG endnu ikke er færdigspillet.

Rutinen indledte - ungdommen tog over
Vestjyderne startede i stærkeste opstilling, men som opgøret skred frem, fik de yngre spillere ansvaret. 

Jeppe Anneberg og Tobias Rasmussen fik ligadebut, og gjorde sig fint bemærket med scoringer, mens Eivind Tangen blev topscorer med syv scoringer.

Skjern Håndbold vandt med 27-21 efter en pauseføring på 17-10.

NYHEDER