STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Skjern nærmer sig toppen efter ny sejr

Jesper Konradsson og kompagni hentede to point på ny. 

TMS Ringsted blev besejret lørdag eftermiddag i egen hule.

Af Nicklas Thygesen

Skjern Håndbold nærmer sig med hastige skridt toppen af ligaen.

Lørdag eftermiddag hentede Anders Eggert og kompagni endnu to point til Skjern-kontoen med en sejr på 22-19 over TMS Ringsted.

Robin Haug var godt kørende med i alt 11 redninger i første halvleg, hvilket ligeledes var gældende for den tidligere GOG-keeper, Frank Mikkelsen, der gang på gang hev store redninger op fra Skjern-skytterne på tæt hold.

Derfor var lørdagens opgør langt fra en målfest, hvilket vestjyderne som regel plejer at være en del af.

Efter pausen havde Jesper Konradsson, Eivind Tangen og Elvar Jónsson lidt mere fart og kynisme i Skjern-offensiven, og kom sikkert foran med fem scoringer.

Den føring blev ikke sat over styr, selvom Christian Dalmoses tropper ihærdigt forsøgte.

Uden at overpræstere vandt Skjern-mandskabet med 22-19.

Anders Eggert og Eivind Tangen scorede fem gange hver.

Næste kamp er på torsdag, hvor rivalerne fra TTH Holstebro kommer på besøg i Skjern Bank Arena.

NYHEDER