Bjarte Myrhol og Norge skal op i mod en stor del af Henrik Møllgaards nuværende holdkammerater fra PSG til VM i Frankrig.
Markus Olsson og Kasper Søndergaard skal i en direkte duel til VM i Frankrig.
Af Nicklas Thygesen
Lodtrækningen til VM-gruppespillet blev tidligere i dag afviklet i Paris.
Her var der mulighed for at fire Skjern-spillere - med fire forskellige nationaliteter - kunne havne i samme pulje grundet de forskellige seedningslag.
Sådan blev udfaldet af det store puslespil dog ikke, men Skjern-fansene kan alligevel se frem til flere spændende opgør - blandt andet mellem Markus Olsson og Kasper Søndergaard.
Danmark og Sverige nemlig havnede i Gruppe D sammen med Argentina, Qatar, Egypten og Bahrain.
Her er overblikket over VM-gruppespillet:
Gruppe A:
Frankrig, Norge, Japan, Brasilien, Rusland og Polen.
Gruppe B:
Spanien, Slovenien, Makedonien, Island, Tunesien og Angola.
Gruppe C:
Tyskland, Kroatien, Hviderusland, Ungarn, Chile og Saudi Arabien.
Gruppe D:
Danmark, Sverige, Argentina, Qatar, Egypten og Bahrain.