Kampene mellem Skjern og AG København er en TV-favorit med hele fire livetransmissioner i denne sæson.
Hele 2,5 millioner seere har Skjern haft i denne sæson fordelt ud over 12 TV-kampe.
Af Kenneth Thygesen
Skjern Håndbold har igen i denne sæson fået en massiv eksponering både lokalt, regionalt og nationalt.
Således har der indtil videre været vist livetransmissioner fra ikke færre end 12 Skjern-kampe, og der har været stor seerinteresse for kampene. I alt har over 2,5 millioner seere fulgt Skjern Håndbold i de 12 kampe.
Seks af TV-kampene er blevet vist på TV2, mens de andre seks er blevet vist på TV2 Sport.
Fordelingen ser således ud:
- Skjern mod AG Københav: Fire TV-kampe
- Skjern mod Team Tvis Holstebro: Tre TV-kampe
- Skjern mod Viborg: Én TV-kamp
- Skjern mod Aalborg: Én TV-kamp
- Skjern mod KIF Kolding: Én TV-kamp
- Skjern mod Nordsjælland: Én TV-kamp
- Skjern mod Århus: Én TV-kamp