I disse dage er Kasper Søndergaard i aktion på det danske A-landshold. Det danske landshold var i lørdags i Tyskland, hvor de spillede landskamp, og i aftes spillede Kasper & Co. træningskamp i en flot kuslisse i Arena Midt i Kjellerup, hvor det danske udviklingslandshold var modstanderen.
Kasper Søndergaard var med fra 2. halvlegs start, hvor han med bl.a. 3 hurtige scoringer og et solidt pres satte sit aftryk på kampen, som Danmark vandt med 29-28. På bænken for udviklingslandsholdet var Skjern Håndbolds sundhedschef, John Bruun, også at finde.
Udover A-landsholdet har Skjern Håndbold også spillere med på U20 og U18 landsholdene, som er samlet i denne uge. U18 landsholdet har været samlet siden mandag, hvor Thomas Bohl Damgaard og Mathias Gidsel (p.t. Oure Efterskole) er med i truppen, og i dag er U20 landsholdet mødt ind i Odder. Her er målmand Loke Brasen og bagspiller Morten Kirkeby med blandt landstræner Morten Henriksens udvalgte. Udover træningspas venter der også landskampe mod Frankrig, som spilles hhv. fredag og søndag.
Loke Brasen og Morten Kirkeby er med til U20 landsholdets samling i Odder i disse dage