Kasper Søndergaard lavede fem mål i den danske sejr på 31-27 over Rusland.
Danmark vandt også VM-slutrundens anden kamp.
Af Simon Dahl
Det skete, da de russiske bjørne blev besejret med 31-27 efter en pauseføring på 14-13.
Kasper Søndergaard spillede en stor første halvleg for Danmark, og lavede i alt fem mål for Danmark, mens Henrik Møllgaard foruden en central rolle i forsvaret bankede bolden i kassen fire gange.
Inden VM har der været meget snak om det danske landsholds styrke, og ifølge Kasper Søndergaard bestod det danske landshold den første styrkeprøve.
- Jeg synes, vi bestod testen i dag. Rusland er virkelig et godt hold, og det var en rigtig arbejdssejr. Hver gang vi slappede lidt af, så kom de tilbage. Alle mand bød ind, og vi lykkes okay med at løse mandsopdækningen mod Mikkel Hansen, sagde Skjern-stjernen til TV2 efter kampen.
Det danske landshold har hviledag i morgen, inden Chile venter på tirsdag.