Jesper Dahl (t.h) er igen udtaget til U-19 landsholdet.
Skjern-talentet Jesper Dahl er udtaget til U-19 landsholdet, der skal til Norge for at spille to landskampe mod Norge.
Af Kenneth Thygesen
I denne uge har U-19 landsholdet været samlet i Kolding, hvor Skjern Håndbold har repræsenteret ved både Jacob Lyhne og Jesper Dahl.
Efter samlingen udtog U-landstræner Claus Hansen truppen, der skal med til Norge d. 7-10 marts, hvor der skal spilles to landskampe.
Højrebacken Jesper Dahl, der har spillet 12 landskampe med 35 mål til følge, blev udtaget, og skal repræsenterer de rød-hvid farver i det norske.