- Vi manglede hurtighed og omtanke, lød ordene fra Henrik Kronborg efter onsdagens kamp.
Fighten og indstillingen var mere end godkendt, men dygtigheden og skarpheden haltede efter, fortæller Henrik Kronborg efter onsdagens kamp.
Af Nicklas Thygesen
Spillere, trænere og fans havde sat næsen op efter en lidt anden forestilling, end den som udspillede sig onsdag aften i Skanderborg.
Faktum er, at de grønblusede er færdige med pokalhåndbold i indeværende sæson, men det var ifølge Henrik Kronborg ikke grundet manglende fight eller indstilling.
- Jeg kan ikke sætte en finger på spillernes indsats. De kæmpede for tingene, men vi manglede fem-ti procents skarphed i begge ender af banen - og så må vi bare rose Skanderborg for en flot kamp, indleder Henrik Kronborg.
- Vi manglede hurtighed, omtanke, skarphed i afslutningerne og i bevægelserne generelt. De kommende to træninger inden søndagens Super Cup-kamp skal bruges på at gøre os selv skarpere - og så må vi håbe, at vi har hentet et par stykker af de ti procent, for vi skal møde et lige så godt hold på søndag, siger Henrik Kronborg.
Skjern Håndbold møder TTH Holstebro på søndag kl.20.15 i Fælleden, Skanderborg. Køb din billet til opgøret HER.