STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Skjern-truppen på træningslejr i Sverige

Under opholdet i Sverige skal Skjern møde det svenske mesterhold fra Kristianstad. 

Markus Olsson er blevet tildelt værtsrollen, når Skjern-mandskabet skal på træningslejr i svenskerens hjemland.

Af Nicklas Thygesen

Om lidt over to uger forenes Skjern-truppen igen efter en tiltrængt sommerferie.

Ole Nørgaards mandskab bliver dog ikke i det vestjyske under hele opstarten. Efter en måned i Danmark drager Skjern-truppen på træningslejr i Sverige.

Fra den 30. august til den 3. september er Skjern-delegationen på træningslejr i Sverige, som blandt andet inkluderer en træningskamp mod Kristianstad.

Markus Olsson spillede i den svenske klub i perioden 2008 til 2015, mens Magnus Dahl vogtede buret for de orangeklædte svenskere i en halv sæson.

Derfor bliver gensynet med den svenske klub også noget specielt, siger Olsson.

- Det er altid dejligt at være tilbage i Sverige, så jeg glæder mig til at vise landet og byen frem for mine holdkammerater. Jeg har haft mange gode år i Kristianstad, så det bliver et skønt gensyn, siger Markus Olsson.

Træningskampen mod Kristianstad afvikles den 31. august.

NYHEDER