STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Skjern videre til 1/8-finalerne

Thomas Klitgaard scorede en enkelt gang i sejren på 29-26. 

Skjern Håndbold kom et skridt nærmere på at forsvare pokaltitlen, da Randers HH mandag aften blev besejret.

Af Nicklas Thygesen

Anfører Thomas Klitgaard og resten af Skjern-mandskabet fik vasket tavlen ren efter december-måneds firemålsnederlag til Randers HH. 

Mandag leverede vestjyderne en helstøbt indsats uden at folde sig helt ud. 

Fra midten af første halvleg og helt indtil slutfløjt var Skjern-mandskabet i front, hvor specielt Tibor Ivanisevic og Bjarke Christensen gjorde sig fint bemærket med store redninger i målet og flotte mål fra venstrefløjen.

Efter en pauseføring på 13-11 udbyggde aftenens hvidklædte Skjern-spillere yderligere føringen i anden halvleg til slutresultatet 29-26. Til stor tilfredsstillelse for stregspiller, Thomas Klitgaard. 

- Vi fik, hvad vi kom efter. Det var den bedst tænkelig optakt til det kommende slutspil, som starter på lørdag. En dejlig sejr, som aldrig var i fare, lød ordene fra Thomas Klitgaard kort efter slutfløjtet i Randers.

Med sejren er Skjern Håndbold videre til 1/8-finalerne i Santander Cup. 

NYHEDER