Fem mål på fem forsøg, hvorfra mange blev sat ind i den afgørende fase af kampen af Elvar Jónsson.
Vestjydernes helt store offensive profil var torsdag aften flyvende i Skjerns fjerde ligasejr i træk.
Af Bjarke Sonne
Selv var han ikke meget for at anerkende sin egen indsats. Ikke desto mindre var han Mr. 100% - og ikke mindst en afgørende afgørende faktor i de afgørende minutter, da kampen spidsede til.
Islandske Elvar Jónsson, der stod noteret for fem mål på fem forsøg i torsdagens sejr, satte følgende ord på opgøret.
- Vi stod rigtig godt defensivt - især i første halvleg. Offensivt synes jeg også, at vi fandt mange gode løsninger, hvor alle mand var gode til at byde sig ind, siger islændingen.
De grønblusede havde i store dele af kampen styr på Nordsjælland Håndbold, men en kaotisk start på anden halvleg lukkede værterne ind i kampen igen.
- Vi kom lidt dumt ud til anden halveg, hvilket ødelagde helhedsindtrykket en smule med for mange tekniske fejl.
- De blev unødvendigt lukket ind i kampen igen, men vi viste til slut, at vi er et bedre hold. Vi fik det, som vi kom efter, siger Elvar Jónsson.