Stenbäcken og Mogensen i et fælles forsøg på at stoppe franske Oliver Nyokas. Foto: Steffen Bloch
Læs mere om Jonathan Stenbäcken og Thomas Mogensens syn på søndagens to-målsnederlag til Nantes.
Af Nicklas Thygesen
Ærgrelse og frustrerede miner, men samtidig lettelse over, at chancen om videre avancement fortsat lever.
Det var den opsummerede stemning i Skjern-omklædningsrummet ovenpå søndagens smalle nederlag til HBC Nantes.
Læs herunder hvad Jonathan Stenbäcken og Thomas Mogensen havde at sige om opgøret:
Jonathan Stenbäcken:
- Vi fik dem presset dem helt ud, hvor de febrilsk måtte skifte ud på alle pladser i bagkæden for at finde løsningerne, mens vi spillede tålmodigt og klogt. Men den onde periode på fire minutter ødelagde det for os. Det er der ikke plads til mod verdens bedste mandskaber, siger den svenske forsvarsgeneral.
Thomas Mogensen:
- Vi er mega frustrerede over, at vi ikke får noget med efter en fantastisk første halvleg, hvor vi kom med enorm energi, og slog på alt, hvad der rørte sig i forsvaret.
- Men som set før i gruppespillet mod de store hold, så daler vores kvalitet i spillet med fem-ti procent i de afgørende perioder. En sejr kunne have givet et skub og en tro på tingene, men heldigvis så er vores muligheder fortsat status quo.
- Kravet er fire point i de to sidste kampe, og det kommer vi til at jagte med alt, hvad vi ejer og har, siger Thomas Mogensen.