STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Stand-up ved Final4

Henrik Bruhn, der er mest kendt fra tv-dokumentaren Comedy-Kuren, varmer publikum op til kampene i Nordea Cup Final4

Nordea Cup Final4 byder på masser af underholdning 27. og 28. december i NRGi Arena. Det meste kommer naturligvis til at foregå på håndboldbanen, når Århus Håndbold møder Team Tvis Holstebro og Skjern Håndbold skal op imod AG Køben­havn i mændenes semifinaler mandag, samt kvindernes finale mellem Viborg HK og Team Tvis Holstebro dagen efter inden mændene afgør deres finale.

Men op til alle fire kampe i Nordea Cup Final4 vil stand up-komikeren Henrik Bruhn varme publikum op med sjove indslag og små interviews.

”Det bliver et par rigtig sjove dage. Jeg glæder mig i hvert fald utrolig meget til op­gaven,” siger Henrik Bruhn.

Henrik Bruhn har siden 2003 levet af at underholde. Her vandt han Danmarksme­sterskabet i stand-up, og han blev landskendt, da han i 2008 var hovedperson i dokumentarprogrammet Comedy-Kuren. I dag er han en meget brugt underholder til firmafester, julefrokoster, bryllupper, private fester og i mange andre sammen­hænge.

Århus Håndbold har haft gode erfaringer med at bruge Henrik Bruhn inden hjem­mekampene i NRGi Arena, og nu får publikum ved Nordea Cup Final4 altså også mulighed for at opleve stand-upperen til håndboldbegivenheden 27. og 28. decem­ber.

Billetter til Nordea Cup Final4 kan stadig købes via web-stederne www.final4.dk og www.dhf.dk.

NYHEDER