STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Storsejr til Bjarke og Boysen med U21

Bjarke Christensen lavede tre mål, da det danske U21-landshold slog Grækenland med hele 33-11 ved VM-kvalifikationen. 

Bjarke Christensen, Rasmus Boysen og resten af det danske U21-landshold storsejrede lørdag over Grækenland i VM-kvalifikationen.

Af Simon Dahl

Ovenpå gårsdagens uafgjorte resultat mod værtslandet fra Slovakiet tog de danske talenter i den grad revanche lørdag.

Det skete da Grækenland i den grad kom i den danske kontramaskine.

En pauseføring på 16-7 blev forvandlet til en storsejr på hele 33-11.

- Vi har talt om, hvad vi trods vores manglende rutine kan gøre bedre, og det handler om indstilling og udstråling. Man kan altid være ærgerrig, vise engagement og attitude og lægge fight og vilje i alle aktioner,  siger U21-landstræner Henrik Kronborg til DHF.dk og fortsætter:

- Disse ting savnede jeg i går, men spillerne kvitterede i den grad for snakken og viste fantastisk indstilling hele kampen. Derudover vil jeg også rose defensiven, hvor 6-0 forsvaret arbejdede igennem og skabte rigtig gode vilkår for vores målmænd, siger Henrik Kronborg.

Bjarke Christensen scorede tre gange for Danmark, mens Rasmus Boysen spillede en stor rolle i det danske forsvar.

Sejr i sidste kamp
Skal de danske talenter kvalificerer sig til U21-VM kræver det en sejr over Serbien søndag eftermiddag.

- Vi ved, at det bliver svært, men kan vi dække op på samme måde i som vi gjorder mod grækerne, så har vi absolut gode chancer, siger Bjarke Christensen til skjernhaandbold.dk fra Slovakiet.

Søndagens opgør fløjtes i gang klokken 15.30.

NYHEDER