Daniel Svensson sagde i går aftes farvel til Skjern Håndbold efter fire år i klubben.
Søndag aften blev det et vemodigt og følelsesladet farvel til en fighter af Guds nåde, Daniel Svensson.
Af Michael Søvsøe
Også for Daniel Svensson var søndagens kamp et vemodig farvel. Afsked efter fire sæsoner i Skjern, der på alle måder har været følelsesladede og fyldt med op- og nedture på grund af den kræftsygdom, som Svensson har kæmpet så hårdt med over to omgange.
Nu stod han med en sølvmedalje om halsen og reflekterede over sine fire sæsoner i klubben, mens der blev delt massevis af kram ud. Mange ville gerne tage ordentlig afsked med den populære fighter.
- Skjern er som en familie. I den her klub bliver du taget ind som helt menneske. Jeg har ligget ned og haft det hårdt, og Skjern Håndbold har været med til at rejse mig igen og få mig på fode. Der har været tænkt på mennesket bag og ikke bare håndboldspilleren.
- Den måde, jeg er blevet taget imod og hjulpet og båret igennem betyder uendelig meget for mig. Jeg skal nok komme på besøg i Skjern Håndbold igen, sagde Svensson.
- Nej, det var ikke den afslutning, vi havde håbet på, men når sæsonen lige bundfælder, kan vi godt se tilbage og være stolte.
- Men vi har aldrig været tættere på i Skjern end i går eftermiddags, og det er måske det, der gør mest ondt. Vi smed sejren på 32 sekunder oppe i Aalborg i den første kamp, og det betyder, at vi i det mindste ikke fik en tredje kamp. Det var vores egen skyld.
- Vi må bare indrømme, at Aalborg var et bedre hold end os. Længere er den ikke. Aalborgs gode spil betød jo også, at vi aldrig ramte vores top. Kulissen var fremragende og hvor kunne jeg godt have undt alle de folk en guldmedalje. Nu må drengene klø på i næste sæson igen, konkluderede den store fighter Svensson efter den sidste match i grønt.
Også han vil blive savnet.
