Næste opgave for Skjern-mandskabet er på søndag i Champions League-kvartfinalen mod HBC Nantes.
Skjern-mandskabet var langt fra point i onsdagens udekamp mod TTH Holstebro.
Af Nicklas Thygesen
De grønblusede har sat sig selv under pres i ræset om semifinalepladsen.
Onsdag aften løb et til tider uigenkendeligt vestjysk mandskab ind i en ordentlig øretæve i Holstebro.
Fem dyre minutter
Trænerteamet Nørgaard og Kronborg måtte se bort fra anfører Bjarte Myrhol, mens Emil Nielsen ligeledes var bænket grundet skade.
Trods skaderne fulgte gæsterne med indledningsvist til 9-9, men herfra gik det galt.
Seks scoringer i træk på blot fem minutter af TTH Holstebro punkterede reelt set lokalopgøret.
I anden halvleg var der ikke meget at skrive hjem om. Tibor Ivanisevic og Cornelius Kragh forsøgte at holde de grønne inde i opgøret med gode redninger og fine langskudsmål, men lige lidt hjalp det.
TTH Holstebro vandt fortjent med 32-23.