STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Tavse og tomme blikke i Skjern-lejren

Søren Pedersen sluttede opgøret med en redningsprocent på 38. 

Fem gange i streg har sejrssangen lydt i vestjydernes omklædningsrum forinden lørdagens topkamp. I går var sangen udskiftet med skuffede miner og tomhed.

Af Nicklas Thygesen

Hvis man nogensinde har tvivlet på Skjern-spillernes indædte sejrsvilje og professionalisme, så gav 15 sekunders indblik i vestjydernes omklædningsrum efter kampen dig alle svar.

Spillernes ansigter var forsøgt gemt bag de sort-hvide Puma-håndklæder. Skuffelsen var enorm.

Grebet på de danske mestre fra Bjerringbro-Silkeborg blev tabt i løbet af ganske få minutter. Sejren smuldrede ud af hænderne på Skjern-spillerne til stor frustration for Søren Pedersen.

- Jeg kan ikke gennemskue hvordan det blev vendt. Det kan jeg virkelig ikke. Vi havde de danske mestre helt nede i sækken og nu står vi med en tom fornemmelse. Det må aldrig ske, siger Søren Pedersen og uddyber:

- Det var så unødvendigt at bringe dem ind i kampen igen, men vi må kæmpe videre. Vi har bevist at vi kan spille med mod de helt store, siger Skjern-keeperen.

NYHEDER