STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Team Tvis blev golfmester

Kristian Gjessing, Morten Vium og Jesper Jensen var blandt Skjerns golfspillere.

I en tæt duel måtte Skjern se sig slået af Team Tvis i golfmesterskabet i Holstebro.

Af Kenneth Thygesen

For en stund var det ikke på håndboldbanen, at der blev konkurreret mellem Skjern, Team Tvis og BSV. De tre midt- og vestjyske rivaler havde mandag taget kampen op på Holstebro Golfklubs baner i forbindelse med arrangementet Håndbold Golf Mesterskabet.

Med stor hjælp fra sponsorere var der lavet en turnering, hvor spillere og sponsorere var mikset sammen på hold fra de tre klubber.

Fra Skjern var Jesper Jensen, Kasper Søndergaard, Morten Vium, Lasse Mikkelsen, Claus Møller Jakobsen, Kristian Gjessing og Jacob Østergaard i aktion på golfbanen, mens Henrik Møllgaard og Thomas Klitgaard styrede grillen ved Skjern Håndbolds opstillede telt langs golfbanen.

Vinderne af Håndbold Golf Mesterskabet blev Team Tvis Holstebro med 669 point, mens Skjern blev toer med 662 point. BSV sluttede med 615 point.

Blandt de otte bedste hold var Kirk Larsen fra Skjern med blandt andre ligaspiller Morten Vium på holdet. 

NYHEDER