STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Tibor lukkede ned i remis

Fem redninger på knap 20 minutter stod Ivanisevic noteret for i søndagens kamp. 

Skjerns 26-årige målmand, Tibor Ivanisevic, blev den fjerde Skjern-spiller, der sikrede sit land en plads ved EM i Kroatien.

Af Nicklas Thygesen

Tre Skjern-spillere var i weekenden med til at sikre sit land en plads ved det kommende europamesterskab i Kroatien.

Danmark med Henrik Kronborg på sidelinjen var sikre på videre avancement uanset resultatet mod Letland søndag aften, hvilket ligeledes var gældende for Sverige og Markus Olsson.

Svenskerne gjorde dog rent bord i den sidste gruppekamp mod Slovakiet, hvor Markus Olsson scorede en enkelt gang i sejren på 31-17. 

Henrik Kronborg og Danmark slog Letland med 33-16.

Lidt anderledes stod det til hos Norge, der var tvunget til at vinde over Litauen, hvis EM-billetten skulle i hus. 

Skjern- og Norges landsholdsanfører Bjarte Myrhol scorede fem gange fra stregpositionen i sejren på 30-20, som dermed sikrede nordmændene adgang til mesterskabet.

Lidt længere mod øst den tredje Skjern-spiller i aktion for Serbien. 26-årige Tibor Ivanisevic spillede knap 20 minutter i den uafgjorte kamp mod Hviderusland, hvor keeperen stod noteret for fem redninger.

En god oplevelse ifølge serberen.

- Det er stort at sikre sit land videre avancement til en slutrunde og samtidig have betydning på banen. Jeg er meget glad og meget træt, så nu skal batterierne lades op inden den nye sæson begynder, siger Ivanisevic, der i de kommende uger opholder sig i hjemlandet.

NYHEDER