STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Tilfreds chef: Forsvarsspil af højeste klasse

Ole Nørgaard. 

Skjern-træner Ole Nørgaard var en yderst tilfreds mand efter storsejren over BSV.

Af Simon Dahl

For fjerde gang i træk måtte BSV forlade banen efter en kamp mod Skjern med et nederlag i bagagen.

Skjern kørte midtjyderne midt over hjemme i Skjern Bank Arena og vandt 31-20 efter pauseføring på 14-11

- Det gik vores vej i dag. Normalt vil jeg ikke sige, der ikke 11 mål til forskel på Skjern og BSV, men da tingene først gik vores vej, gik det rigtig stærkt. En rigtig god forsvarspræstation banede vejen for sejren, forklarede Skjern-træner Ole Nørgaard og fortsatte: 

- I første halvleg dækkede vi kun op på 80 procent, men efter pausen fik vi det hævet til 100 procent. Det holdte dem fuldstændig fra fadet, og den fremragende indsats i forsvaret var stærkt medvirkende til, at vi ræste dem over, sagde Ole Nørgaard.

Bredden er fantastisk
Cheftræneren var udover det defensive indsats tilfreds med kvaliteten i Skjerns bredde.

- Vi har et bredt hold med så masser af kvalitet. Uanset om det er Morten Balling eller Bjarke Christensen på venstre fløj, er der kvalitet, og uanset om det er Jesper Dahl eller René Rasmussen på højre fløj, er der kvalitet. Sådan er det hele vejen rundt. Det betyder, at vi har rigtig mange strenge at spille på, sagde Ole Nørgaard. 

Skjern har i denne sæson vundet otte ud af ni kampe i alle turneringer.

NYHEDER