René Rasmussen er sammen med holdkammeraten Henrik Møllgaard udtaget til All Star-holdet.
Skjern-spillerne Henrik Møllgaard og René Rasmussen har været blandt ligaens syv bedste i grundspillet.
Af Kenneth Thygesen
Henrik Møllgaard og René Rasmussen har været ligaens bedste på deres respektive positioner i denne sæson i grundspillet.
Med udgangspunkt i detaljeret statistik udarbejdet Divisionsforeningen, der til hver kamp har analyseret mål, skudforsøg, assists, tacklinger, skudblokeringer, tekniske fejl, redninger og meget mere, er de to Skjern-spillere rangeret højest på henholdsvis venstre back og højre fløj.
Henrik Møllgaard er fire gange blevet udtaget til rundens hold, mens René Rasmussen er blevet udtaget imponerende syv gange.
De to tidligere Skjern-spillere Jeppe Riber og Rune Ohm har også tilkæmpet sig en plads på holdet.
Her er ligaens All Star-hold:
Målvogter: Jannick Green, BSV
Venstre fløj: Jeppe Riber, Ribe-Esbjerg HH
Venstre back: Henrik Møllgaard, Skjern Håndbold
Playmaker: Allan Damgaard, Team Tvis Holstebro
Højre back: Rune Ohm, SønderjyskE
Højre fløj: Rene Rasmussen, Skjern Håndbold
Stregspiller: Kasper Povlsgaard, Skanderborg Håndbold