STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Toudahl: Vi blev slidt op

Andreas Toudahl scorede fem gange i eftermiddagens nederlag.

AG København er et skridt eller to foran Skjern i øjeblikket, lød det ærligt fra Andreas Toudahl.

Af Kenneth Thygesen

Skjern ramte aldrig topniveauet i dagens kamp mod AG København, og derfor kunne de sejrsvante københavnerne relavtivt let køre sejren i hus.

En skuffende Skjern-præstation ifølge Andreas Toudahl.

"Vi må nok være ærlige og erkende, at det pt. er styrkeforholdet mellem os og AG København. Det er vel kun Thomas Klitgaard, der spiller op til niveau, og vi skal være langt flere, der præsterer, hvis vi skal slå dem," sagde Andreas Toudahl.

"De kom alt for nemt til scoring, mens vi blev slidt op i vores angrebsspil. Derudover lavede vi alt for mange fejl, som blev benhårdt straffet på kontra," forklarede Andreas Toudahl.

Nederlaget, der var det første i 2012, slår dog ikke Skjern ud af kurs.

"Man er altid skuffet efter et nederlag, og i dag havde vi også en rigtig god følelse inden kampen. Der var tegn på, at vi i dag ville slå dem, men sådan gik det ikke. Vi skal nok komme igen," sluttede Skjern-fløjen.

NYHEDER