STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Toudahl: Vi skyldte publikum

Skjern Bank Arena var fyldt til bristepunktet under fredagens kamp mod Nordsjælland.

Sæsonrekorden i Skjern Bank Arena med 2304 tilskuere blevet fejret med en storsejr på ti mål over Nordsjælland. Det skyldte vi, lød det fra Andreas Toudahl efter kampen.

Af Kenneth Thygesen

Skjern Håndbold er blevet kritiseret for at underpræstere på hjemmebane. Publikum i Skjern Bank Arena er blevet kritiseret for ikke at larme nok.

Fredag aften gik de to ting dog op i en højere enhed, da en flot kulisse i Skjern Bank Arena, der havde sæsonrekord med 2304 tilskuere, var medvirkende til at hjemmeholdet satte nordsjællænderne på plads.

"Vi skyldte tilhængerne lidt for deres støtte i den periode, hvor tingene ikke har kørt optimalt. I dag betalte vi tilbage i en fantastisk kulisse, og det trængte vi spillere virkelig til at gøre," sagde Andreas Toudahl til Dagbladet Ringkøbing/Skjern efter kampen.

Blandt de 2304 tilskuere i arenaen var der blandt andet 200 elever fra Amagerskolen i Skjern, 150 elever fra Sydvestjyllands Efterskole, 66 ungdomsspillere fra Rindum SU og 60 ungdomsspillere fra SIF/Ansager.

Se billeder fra gårsdagens kamp via Dagbladet Ringkøbing/Skjerns hjemmeside ved at klikke her.

NYHEDER