STOLT HOVEDSPONSOR SIDEN 1992

Træfsikker stregspiller: Vi skulle have vundet

Jonas Tidemand har en scoringsprocent på 76,9% i Herre Håndbold Ligaen indtil videre.

Jonas Tidemand var skuffet efter lørdagens kamp mod GOG, hvor gæsterne scorede til 31-31 ti sekunder før tid.

Af Kristian Bro

Jonas Tidemand spillede igen en stor kamp, hvor han scorede fem mål på fem forsøg lørdag aften i Skjern.

Men desværre var Tidemands gode præstation ikke nok til to point, men stregspilleren var begejstret over et stærkt Skjern-forsvar.

- Vi skulle have vundet den kamp. Vi var det dominerende hold - og det var GOG, som haltede efter i størstedelen af kampen. Det var ærgerligt, at vi ikke fik begge point. 

- Vi stod bundsolidt i forsvaret. De blev nødt til at gå over i syv mod seks, fordi de havde problemer med at skabe chancer. Desværre stoppede vi med at løbe, og det kostede os lidt, siger stregspilleren.

På tirsdag gæster franske Montpellier HB Skjern Bank Arena. En kamp, som den træfsikre stregspiller ser frem til.

- Vi glæder os. Folk er sultne efter at vinde. Vi er underdogs, og kan derfor spille frit, men vi har store forventninger til os selv, afslutter Jonas Tidemand.

NYHEDER