Stor glæde i Skjern-lejren efter slutfløjtet. Foto: Steffen Bloch
En sublim præstation sikrede Skjern-mandskabet yderligere to point i Herreligaen, da vestjyderne storsejrede mod BSV.
Af Nicklas Thygesen
Mestrene slog sølvvinderne - igen.
For tredje gang i træk blev Bjerringbro-Silkeborg besejret - denne gang foran knap 2400 tilskuere i Skjern Bank Arena - med en norsk højreback, som igen brændte en storkamp af.
Energisk og aggressivt til værks
Anfører Myrhol lukkede og slukkede til slutresultatet 33-26 i en kamp, hvor stort set alle faser i Skjern-spillet lykkedes til perfektion.
Defensivt med en hårdt-tacklende, aggressiv og utrolig energisk midterblok - skiftende med Stenbäcken, Cichosz, Jakobsen og Myrhol, mens den skandinaviske trio i form af Mogensen, Konradsson og Tangen voldte BSV-lejren store problemer i modsatte ende.
Både i mand-mand spillet, men i særdeleshed på langskud fra Tangen, som fortsatte bomberiet fra Nykøbing i onsdags.
Skjern-føring på 16-10 ved pausen.
Nielsen rullede ned
Anden halvleg foregik stort set på samme måde - og på Skjerns præmisser. Med Tangen og Mogensen buldrende i gennembrudsaktioner, storsatsende og masser af gåpåmod i kontrafasen - og ikke mindst med Emil Nielsen som sikker sidste skanse.
Trods flere comeback-forsøg fra Markussen og Knudsen, så var gæsterne aldrig rigtig i nærheden af point i Skjern Bank Arena.
Skjern-mandskabet vandt 33-26 med Eivind Tangen som topscorer med otte mål.