Rasmus Boysen, Bjarke Christensen og Jesper Dahl er alle med, når hhv. U-19 og U-21 landsholdet samles til april.
Rasmus Boysen, Bjarke Christensen og Jesper Dahl er igen udtaget til ungdomslandsholdene.
Af Simon Dahl
I sidste weekend var det danske U-19 landshold i Norge for at spille to trænnigskampe mod Norge.
Det blev til to sejre på ét mål, da lørdagens kamp endte 29-28, mens søndagens forestilling endte 25-24. I de to kampe var Skjerns Jesper Dahl med, og han scorede to gange i lørdagens sejr, mens det ikke blev til scoringer søndag.
Nu er Jesper igen kaldt til samling, når landstræner Claus Hansen d. 1.-3. april har udtaget 22 spillere, der samles i Kolding og starter forberedelserne til sommerens VM.
Bjarke og Boysen på U21
Mens det unge kult er samlet i Kolding, har U-21 landstræner Henrik Kronborg kaldt til samling i Brøndby fra 1.-4. april. Her er de to Skjern-spillere Rasmus Boysen og Bjarke Christensen igen udtaget.
Sidst, at de to unge Skjern-talenter var samlet i landsholdsregi, var de med til at sikre den danske VM-kvalifikation.